Petra Marie Sophie Jespersen
- Født: 21 Aug. 1843, Viborg søndre sogn
- Dåb: 1843, Viborg
- Død: 7 Aug. 1920, hjemmet Dumpen 19, Viborg at age 76
- Begravet: 13 Aug. 1920, Viborg
Notater:
faddere: H. Jespersens hustru, slagter Chr. Thomsens hustru, bundtmager Andersen, Peter Hjermind og Michael Hjermind.
Hun er gift i Viborg med SØREN JACOBSEN, født i Vindum omk 1853, død på de gl. hjem, Sct. Ibsgade, Viborg maj 1835, begravet i Viborg, maj 1835. Han var particulier.
NEKROLOG I VIBORG STIFTS FOLKEBLAD den 23.5.1935:"I morges tidligt er forhenværende landmand SØREN JACOBSEN, de gamles hjem i Sct.Ibsgade død 82 år gl. Skærtorsdag måtte han gå i seng, og efterhånden tog kræfterne af, og stille og roligt døde han. Han stammede fra Vindum, og hans fader var daglejer på Vindumovergård. Hans fader og moder var begge besjælet af viljen til at tjene penge, og det lykkedes dem også i løbet af årene at få sparet en lille formue sammen, idet de drev en udlånsforretning. "aldrig over 4%", var mottoet for faderen og senere for sønnen. Folk, der tilbyder mere, vil eller kan måske ikke betale, sagde han altid. Da Jacobsen var 35 år gl, flyttede han til Viborg for at lære bylivet at kende, idet det blev ham for kedeligt ude på landet.Han tog ophold hos gæstgiver Jespersen, der beboede et hus i St.Sct.Pedersstræde, hvor nu møbelfabrikant Holger Marthinsen har sin ejendom. I huset var der en datter, SOFIE. Hun var en halv snes år ældre end JACOBSEN, men alligevel blev det til giftermål. I det Jespersenske hjem stiftede Jacobsen bekendtskab med Afholdsbevægelsen, idet man her havde det første mødelokale i Viborg. Siden den tid havde Afholdsbevægelsen en stor plads i Jacobsens hjerte. Senere overtog Jacobsen svigerfaderens ejendom, og det var ham, der solgte den til Marthinsen. I 1920 døde hustruen og Jacobsen indrettede nu sin egen husholdning i en lille lejlighed i Dumpen - i den ejendom, der nu ejes af handelsgartner Vejby-Nielsen. Efterhåndensom alderen tog til, blev det sværere og sværere for Jacobsen at klare sig uden hjælp, men han var en stædig natur, og hjælp i huset ville han ikke have. Han søgte derfor om at komme på De gamles hjem, hvilket også kunne lade sig gøre; menda Jacobsen havde mange penge, måtte han betale derfor. Han bød kommunen 10.000,- kr. mod, at den forsørgede ham, til han døde. Tilbudet blev modtaget, men på den betingelse, at pengene blev betalt med det samme. Det ville Jacobsen ikke høre tale om. Han ville, at pengene først skulle falde ved hans død. Det var umuligt at nå til enighed, og Jacobsen betalte så månedligt for sit ophold. Der kunne fortælles meget om Jacobsen. Han var på en måde en original. Kun få venner havde han, men dem holdt han ved. Ofte kunne man se ham spadsere rundt på gaderne med sin lange pibe i munden, hvilket skaffede ham navnet PIBE-JACOBSEN. Stille og roligt har hans liv været. Han slog ikke store slag og fik efterhånden samletsig en formue sammen. De fleste af pengene tilfalder hans hustrus familie, ider der ingen børn var i ægteskabet, og Jacobsen selv ingen slægtninge har. Dog har han betænkt de dårligst stillede i Viborg, idet han har oprettet et legat på 10. 000,- kr. til værdigt trængende i Viborg. Legatet skal bestyres af byrådet."
Fra arven findes der stadig ting hos forskellige familiemedlemmer. Også billeder af ham og hustruen, samt fra deres stue.
|